|
Jeg er født i fiskens tegn i 1964 og siden jeg, som 7-årig fangede min første skalle, har fiskeriet været det vigtigste i mit liv. Hele min tilværelse har været og er, indrettet på at kunne fiske mest muligt, og det gør jeg. Både herhjemme, hvor kystfiskeriet er mit ”hjemmefiskeri” og i Sverige hvor jeg opholder mig en del (efter nogles mening alt for meget) hver sommer i jagten på laks, ørred, stalling, røding og gedder. Sandart, aborrer, torsk, makrel, fladfisk og alt andet der svømmer rundt kan heller ikke vide sig sikre. Udover mit arbejde som freelance tegner/ illustrator, skribent og fotograf, er jeg ansat i Frederiksværk ungdomsskole som klubleder og lærer, hovedsageligt i vinterhalvåret og med en arbejdstid der gør at jeg stadig kan fiske stort set når jeg vil. Efterhånden er jeg, som de fleste der har "banket igennem" med spinnestangen, blevet "fluefanatiker…. Godt nok fisker jeg stadig med andet end flue, f.eks. på sundet, men det er mange år siden jeg har haft andet end en fluestang med på kysten, på laksefiskeri, geddefiskeri, ved åen eller i fjeldet. For hvis det er muligt at fiske med flue, ja, hvorfor så ikke gøre det?..... |
|
Jeg er medlem af følgende foreninger: Danmarks Sportsfiskerforbund Fiskeringen/ Esrum Ålaug SU (Sjællandske Sports- og Lystfiskerforeningers Samarbejdsudvalg) Ølsted/Frederiksværk Sportsfiskerforening Äthrans Sportsfiskeförening (Svensk forening hvor jeg, sjovt nok, har medlemsnummer 0001, som første betalende medlem :o) |
|
|
|
|